
"Drapa" er bygget på Fuur 1905. Købes i midten af 1970’erne af Erik Bille fra Løgstrup, der er blandt de første sjægtesejlere i Hjarbæk. Efter nogle handler bliver "Drapa" solgt til Harry Engelsen fra Nykøbing Mors. Han sætter herefter sjægten i meget fin stand.
Taarupgaard Ungdomsskole erhverver senere sjægten. I 2001 sælges den til brug i sandkassen på Skagen Odde Naturcenter - til dyb forargelse blandt alle sjægteentusiaster. Ad snørklede veje lykkes det Erik Bille at få "Drapa" ud af sandkassen i efteråret 2002, og tilbage i sit rette element – mere end 100 år gammel !
Erik Bille har sidenhen i 2010 overdraget "Drapa" til sine partsredere Poul Kjær og Peter Sindberg. De har i vinterhalvåret 2010/2011 med deres faglige baggrunde som henholdsvis lærer og advokat, lagt et helt nyt dæk på "Drapa"-